+97 92 66 10
kontor@thistedfriskole.dk

Evaluering

– meget mere end en skole

Evaluering af den samlede undervisning

I friskoleloven står:

 § 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

 

Thisted Friskole evaluerer skoleforløbet på følgende måder:

  1. Ca. 10 gange om året holdes bestyrelsesmøder, hvor skolelederen afgiver beretning fra skolens hverdag, hvad angår: Personalesager, pædagogiske projekter, emnedage m.m.
  2. 1 gang årligt afgiver skolelederen beretning for generalforsamling, hvor der berettes for det forgangne skoleår, og fremlægges visioner for det kommende skoleår. Der er afsat spørgetid på generalforsamlingen, således at forældrene har mulighed for at spørge ind til beretningen.
  3. 1-2 gange om året holdes forældremøder i klasserne. På det første møde lige efter sommerferien fortæller klasselæreren om det planlagte forløb. På det senere møde, som finder sted i foråret, fortælles, hvordan klassen fungerer, og hvordan den sidste del af året skal forløbe. På begge møder er afsat tid til spørgsmål og debat.
  4. 1-2 gange årligt er der afsat tid til forældresamtaler. I 2010 og 2011 er der afsat 1 time til hjembesøg hos børnehaveklasseeleverne, her deltager både lærer og leder. I de øvrige klasser er der afsat 20 min. til hver elev. Ekstra samtaler afholdes efter behov.
    Til forældresamtalerne fortæller klasselæreren hvordan det går eleven fagligt og socialt. Vi følger op på emner fra sidst og involverer forældrene i arbejdet med børnenes trivsel og læring.
  5. Skolen indstiller elever, der har faglige eller sociale problemer til udredning via PU-Thisted.
  6. Skolen bruger ikke test som redskab med mindre det skønnes nødvendigt i særlige tilfælde.
  7. Der er hvert år afsat 2 pædagogiske dage. Den i efteråret har et pædagogisk tema. Og den i forsommeren har karakter af evaluering af skoleforløbet; det er her, vi følger op på vores undervisningsplaner  så vi sikrer, at skolen fortsat lever op til de mål, vi har sat. Desuden vælger vi fokus for det kommende år.
  8. Ca. 30 gange om året holdes lærermøder med deltagelse af alle undervisere. Her er hver gang et punkt, der hedder evaluering. Under dette punkt evalueres fælles undervisningsforløb og små og store arrangementer. Det evalueres, hvad forløbene giver dels fagligt og dels socialt. Vi har også et punkt, der hedder børn.

Vurdering af den samlede undervisning samt opfølgning på denne evaluering.

 

 

2009:

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

  • Vi ønsker at få fokus på den tidlige stavning ved at benytte børnestavning allerede fra 1. klasse
  • Vi ønsker at starte med tyskundervisning allerede fra 6. klassetrin.

2010:

Vi vurderer, at undervisningen lever op til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Opfølgning:

  • M.h.t. børnestavning vurderes det som en succes. Børnene koncentrerer sig om lydene og det betyder, at de tidligere kommer til at skrive længere, sammenhængende tekster.
  • Vi vil fortsætte med tysk i 6. klasse. Jo yngre eleverne er, jo nemmere  er det, at lege sproget ind.

Desuden:

  • Det næste år vil vi gøre matematikundervisningen mere tidssvarende ved at indkøbe nyt materiale til hele skolen.
  • Vi vil nu have fokus på læsning i dansk, og indfører derfor en daglig læsetid, hvor store og små læser sammen.
  • Indtil nu har 0.-3. klasse haft skolefri om onsdagen. Denne dag inddrages nu til fordybelse i et emne eller noget kreativt.
  • 7. klasserne skal hvert år have et forløb med en fysiklærer i et fysiklokale.
  • Vi indfører storyline i forbindelse med emne-undervisning for hele skolen.

2011:

Vi vurderer at undervisningen lever op til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Opfølgning:

  • M.h.t. matematikundervisningen vurderes det som en stor succes med det nye undervisningsmateriale. I 0-3. klasse er aktivitetskasserne til stor hjælp i differentieringen, vi vurderer, at flere elever får større udbytte af undervisningen. Materialet er godt til at variere undervisningen og det tilgodeser de forskellige læringsstile, sådan at alle kan være med. Resultatet er, at børnene går lettere til matematikundervisningen.
  • I 4.-7. klasse har det krævet tilvænning at arbejde med tekststykker; men det har en gavnlig virkning på hvordan børnene tænker matematik.
  • Læsetiden har været en stor succes. Begynderlæserne har fået mere rutine, de svage læsere tilgodeses, og de ældste har oplevet glæden ved at fordybe sig, og får nu læst langt mere og med større glæde.
  • Den ekstra skoledag har givet mulighed for fordybelse. Helt konkret har den givet fem timers ekstra undervisning om ugen. Det kommende skoleår vil denne dag blive forsøgt som Udeskole-dag, fælles for de fire yngste klassetrin for at styrke det naturfaglige.
  • 6.-7. kl. havde stor glæde af fysik-forløbet på Thyland Idrætsefterskole, de fik gennemgået og afprøvet forsøg med magnetisme, elektricitet og enkelte kemiske stoffer.
  • 0.-4.’s storyline om ”Koglefolket” forenede dansk, matematik, naturfag samt det kreative og innovative på en måde, der engagerede børnene. 4.-7. havde storyline om flyvningens historie. Her var vægten lagt på historie, matematik og fysik. Vi nåede dog ikke alt det planlagte indenfor den afsatte tid.
  • Den fælles storyline om vikingetiden var kreativ, og gav børnene en fantastisk fornemmelse for tiden. Vi fortsætter med middelalder i det kommende år for derved at give en fortløbende historisk fornemmelse. Det er godt for børnene at alle arbejder sammen i familiegrupper. Det fungerer rigtig godt når morgenens fortælling leder op til arbejdet med emnet.

Desuden:

  • Vi har de foregående år forsømt formning. Vi vil de kommende år have fokus på at inddrage det kreative i flere fag, og afsætte tid til det i de store klasser.
  • I stedet for kristendomsundervisning for de små, vil vi nu fortælle bibelhistorie for alle til morgensang.

2012

Vi vurderer, at undervisningen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Storyline:

Opfølgning

  • Med hensyn til det kreative, har vi afsat en time hver uge i de store klasser. Den er blevet godt brugt til forskellige valgfag. Også i storyline har vi været opmærksomme på, at børnene får brugt deres kreative evner.
  • Kristendomsundervisningen er flyttet til morgensang. Vi har til morgensang fortalt størstedelen af det gamle testamente

Focuspunkter

  • Musikundervisningen skal varetages af en lærer på skolen. Vi vil forsøge at få arrangeret privatundervisning efter skoletid også.
  • Vi vil gerne at de yngste klasser får mere tid og også undervisning ude. Derfor vil vi indføre Udeskole fra næste skoleår
  • VI har fået flere af de ældre elever, og vi vil gerne fortsat udbyde undervisning i 7. og 8. klasse. For at kunne leve op til den undervisning, der forventes, vil vi ansætte en lærer, der kan undervise i engelsk, dansk og historie i de ældste klasser

2013

Vi vurderer, at den samlede undervisning lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Storyline: Norden

Opfølgning

  • Det har været fantastisk, at få vores egen musiklærer, der er klaver til morgensang og alle klasser får ugentlig musikundervisning. Det har betydet, at der er mere musik på skolen også efter skoletid og i frikvartererne. Det har ikke fungeret med privatundervisningen, så det er droppet.
  • Udeskolen har været en stor succes. Vi har afsat en hel dag, hvor 0.-3. klasse er ude hele dagen. Der har været dage med ture; men også dage med fokus på dansk eller matematik. De ældste af eleverne er indimellem utilfredse med at skulle være med.
  • Den fælles 6.-8. klasse har fungeret godt, det har været en stor fordel, at de har deres egen klasselærer, de har fået flere dansk- og engelsktimer.

Fokuspunkter

  • For at sikre os, at vi giver tidssvarende undervisning, vil vi købe nyt engelskmateriale til alle klasser. vi vælger Boost i 2.-5. klasse og  Pit Stop til 6.-8. klasse
  • Vi vil gerne have mere tid til de kreative og bevægelse
  • Vi vil gerne forbedre elevernes viden om miljø og natur, også i de ældste klasser.
  • vi vil gerne følge børnene tættere i samarbejde med forældrene, derfor to årlige skole-hjemsamtaler.

2014

Vi vurderer, at den samlede undervisning lever op til, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

Grøn skole: Affald

Storyline: Teutonerne og Romerriget

Opfølgning

  • Det nye engelsk materiale med netværks adgang har gjort undervisningen mere målrettet. Børnene er glade og motiverede ved det nye materiale.
  • Vi har afsat to ugentlige timer til valgfag. Det har fungeret supergodt, der er valgfag som skak, strikning, boldspil, syning, foto og meget mere. Både børnene og vi er glade for muligheden for at fordybe sig i noget, man har valgt til.
  • Både for at markere skolens grønne profil og for at forbedre alle elevernes viden og indsigt i miljø og grønne har vi meldt os til Grønt flag, grøn skole. Vi valgte første år at arbejde med affald i alle klasserne. Ved slutningen af skoleåret overrakte borgmesteren os det grønne flag.
  • Selv om det kræver mange lærertimer, er det godt med to årlige skole-hjemsamtaler. det giver mulighed for at tage problemer i opløbet og være fælles med forældrene om at skubbe på de børn, der har brug for det.

Fokuspunkter

  • Det naturfaglige skal stadig opprioriteres. Vi vil søge at ansætte en faglærer i matematik og fysik.
  • Efter grundig debat i både lærer- og forældrekreds vælger vi at følge den nye folkeskolelovs timetal og tidligere sprogstart.
  • Efter ønske fra forældrekredsen vil vi fra næste skoleår starte med 9. klasse. det skal være en eksamensfri og karakterfri klasse, hvor der gives mulighed for at lave terminsprøver og skriftlige prøver samt årlige projektopgaver.

2015

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen

Grøn skole: Vand

Storyline: 2. verdenskrig

Opfølgning

  • Ved ansættelse af fysiklærer har vi fået mulighed for at undervise de ældste i fysik på skolen i stedet for at skulle købe os til det. Vi har købt det internetbaserede ”Matematikfessor” for at gøre undervisningen mere varieret for eleverne.
  • Det nye timertal ser sådan ud: 0.-3. = 27 timer, 4.-6. = 31 timer, 7.-9. = 31 timer
  •  
  • Vi har valgt at undervis i engelsk fra 0. klasse og det er alle glade for. Tysk starter i 4.
  • Vi har bare haft 2 9. klasses elever, både de og deres forældre har været tilfredse med forløbet, vi har i bestyrelsen løbende holdt fast i de mål, vi satte os før sommerferien. terminsprøverne og de mundtlige prøver i dansk og engelsk fungerede meget fint.

Fokuspunkter

  • Vi ønsker at forstærke læseindsatsen, især over vor de elever, der har svært ved det.
  • Mere fokus på samfundsfag fra 7. og op og geografi fra 5.
  • Indkøb af fysikmaterialer

2016

Vi vurderer, at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

Grøn skole: Hverdagens kemi

Storyline: Aviser. Eleverne skal danne nyhedsredaktioner, skrive, tegne, fotografere, interviewe, redigere ……

Opfølgning:

  • Læsebåndet for de yngste over middag fungerer superfint. Det betyder, at de læsesvage bliver læst med hver dag. Desuden har vi haft fokus på, at alle under 4. læser 15 minutter derhjemme.
  • Der er blevet plads til samfundsfag 2 lektioner om ugen for 7.-9.
  • 4.-5. får geografi i 2 lektioner om ugen
  • Fysikmaterialerne er blevet opdateret, der er blevet installeret udsugning i kælderen.

Fokuspunkter: 

  • Næste års 0. klasse bliver på 8 elever. Så vi beslutter at prøve med en ren 0. klasse med timer alene om formiddagen. Over middag har de timer med 1.-2. klasse
  • Udeskolen udvides til at omfatte 4. klasse (da 3. og 4. klasse samlæses). Det kræver en større differentiering og større udfordringer for de ældste.
  • For at styrke læseundervisningen endnu mere indfører vi læsebånd 20 min. Hver morgen efter morgensang for hele skolen. De ældste skiftes til at læse med de små.
  • Timetallet justeres lidt, så 0.-3. har fri kl. 13, 2.-4. 13.45, 5.-6. har tre dage til 14.30 og 7.-9. har 4 dage til 14.30

2017

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

Storyline: Udvandringen til Amerika i 1800-tallet. 0.-4. er indianere de ældre er danske udvandrere. Vi skal fokusere på mødet, årsagerne til udvandring, vilkårene for de indvandrede.

Grønt emne: Vi vælger at droppe det årlige grønne emne og det grønne flag. Der vil fortsat være ude undervisning for de yngste. 

Opfølgning

  • Det fungerede fint med 0. klasse for sig; men vi vil fremover fortsat prioritere samlæsning for alle klasser
  • Udeskole for 0.-4. er stadig en succes, det kræver dog en del at skulle motivere 4. klasse til at være sammen udenfor med de små. Vi fortsætter også i år, da 2.-4. klasse er samlæst
  • Læsebåndet om morgenen er en dejlig rutine, der sikrer, at alle får læst. For de store prioriterer vi, at også de, der ikke læser af sig selv, også får læst romaner

Fokuspunkter: 

  • Vi vil have større fokus på håndværk i værkstedsfagene, vi har ansat to pædagoger med håndværksmæssig erfaring. Håndværkene skal også fylde mere i den almindelige undervisning og etc. storyline.
  • Teater kan også bruges i den almindelige undervisning etc. i sprogfagene, for at gøre det mere levende.
  • Fysikundervisningen flyttes til fysiklokale. Vi har en aftale med Sjørringvold Efterskole om at leje deres fysiklokaler i perioder af året.
  • Den årlige grønne uge erstattes af fokus på emner fra ”uge 6” i uge 42
  • For at styrke bevægelsen for alle indfører vi bevægelse efter morgensang for hele skolen
  • Vi indkøber Alkalær til læseundervisningen hos de yngste, Charlotte har være på kursus

2018

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

Storyline, uge 45-47: “Efter katastrofen”, genopbygning, planer, love, retfærdighed, pengesystem, ressourcer, vigtigt at de store får en rolle, noget rollespilsagtigt.

Kunstuge: Sara Sandahl kommer og laver to uger med kunst for hele skolen.

Timetallet justeres for 0.-1. klasse, så de får fri 12.45 hver dag, 2.-3. får fri 13.30 hver dag

Opfølgning:

  • Det har været en stor gevinst med håndværksfagene som valgfag
  • Der har været opført skuespil og sange fra tysk- og engelskundervisningen
  • Eleverne har stort udbytte af at få fysikundervisning i et fysiklokale
  • Der er rigeligt og godt materiale på ”uge 6” portalen, det fortsætter vi med 
  • Bevægelsen fungerer supergodt. Det er godt at alle får rørt sig efter fortællingen. Det kan optimeres med forslag til bevægelsesformer.
  • Indførelsen af Alkalær i begynderundervisningen er tydeligt godt især for de, der har svært ved læsningen.

Fokuspunkter: 

  • Appwriter lægges på alle pc’er lærerne får kursus, alle skal indføres i brugen
  • Vi laver en plan for indføring i brugen af office 365, som alle elever tilkobles
  • De ældste indføres i brugen af geogebra, exel og wordmat

2019

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

Storyline: Grønland nu

Opfølgning:

  • Appwriter: Kurset før ferien og det at alle kan få det på pc og telefon virker godt. Vi skal dog have opfølgning på kurset, og der skal afsættes lærerkræfter til at de ordblinde kan lære at bruge det.
  • Eleverne i 4. startede med office – de var hurtige til at lære det, så måske kan det flyttes ned i 3. 
  • De ældste er blevet indført i exel og geograba

2020

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen, så godt som det har kunnet lade sig gøre under hjemsendelsen.

Storyline: Trekantshandel

Opfølgning på året:

  • Godt at vi har fået office 365 til alle, så der kunne laves onlinundervisning
  • Vi har klaret nedlukningen godt, vi har haft bedre muligheder end de større skoler for at have eleverne på skolen og give dem tryghed socialt.
  • Vi fokuserer på almindelig klasseundervisning, friskoleundervisningen er midlertidigt suspenderet

Fokuspunkter:

  • Med to nye lærere i overbygningen og corona er fokus at holde skolen på sporet, fagligt og friskolemæssigt.

2021

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen, så godt som det har kunnet lade sig gøre undre hjemsendelsen.

Storyline: 2 uger i november, Ægypten under Ramses

Opfølgning: 

  • Det er lykkedes at komme godt igennem årene med corona. Børnene er hurtigt kommet tilbage til det gamle sociale liv. Og vi er lykkedes med at lave solid faglig undervisning online
  • To nye lærere er blevet kørt godt ind. Gamle traditioner er blevet formidlet videre og nye tanker og ideer tager form og bliver tilpasset skolen

Fokuspunkter:

  • Onsdag bliver morgensang adskilt: 8.-9. har fysik, 6.-.7. samfundsfag og resten naturtema
  • Vi vælger at 6.-7. også skal lave projekt, her skal fokus være på problemformulering og en lille opgave, ingen fremlæggelse. De skal trænes i opstilling af dokument, noter m.v.
  • Vi forsøger os med fælles i 4.-9. klasse med to lærere

2022

Vi vurderer at den samlede undervisning lever op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen.

Storyline: Om Australien

Uge 6: Vi skal hente kræfter udefra også til at have fokus på elevernes færden online

Opfølgning:

  • Det har fungeret fint med samfundsfag i 6.-7. om morgenen. 
  • Projekt med 6.-7. var supergodt og vi tænker at det vil smitte positivt af når de skal lave projekter fremover
  • Fælles idræt har ikke fungeret. Vi holder idræt i klasserne fremover

Fokuspunkter: 

  • Lærerne udtrykker ønske om at få to-lærersystem i hvert fald i de ældre klasser
  • For at tilgodese alle fag også i de store klasser vil morgensang og fortælling en dag om ugen være adskilt, sådan at 6.-9. får ”verdensfag” med tre lærere
  • Tilbage til håndværksfag og tid til hjemkundskab
  • For at få plads til alle fag vil 8.-9. få fysik halvdelen af året og samfundsfag den anden, samt historie halvdelen og biologi halvdelen af året.