Skolelederens beretning 16-17

Årsberetning 2016

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole og det er vi meget glade for i hverdagen. I anledning af Kristen Kolds 201 års fødselsdag forleden kunne vi på museets hjemmeside læse en af hans mange fyndige sætninger om børneskolen: “Børn er ikke flasker, der skal fyldes op; men bål, der skal antændes.” På Kolds tid skulle børnene antændes, så de kunne få lyst til at øve dåd – at kæmpe for fædrelandet og den kristne tro. I dag vil vi jo gerne indgyde børnene livsmod, livslyst og begejstring for alt det spændende, der ligger foran dem.

Det er godt at huske på Kolds tanker, når vi arbejder i en Grundtvig-Koldsk friskole, men også svært at holde fast i dem i en travl hverdag. I 7. klasse mellem 2 og 3 en onsdag eftermiddag, der kan det være svært at få øje på flammen. Og så alligevel: i en fortælletime eller i en almindelig samtale med børnene, kan man pludselig mærke, at nu, nu bliver der lyttet, at stilheden med et bliver større, og at man taler til deres hjerter og ikke bare til forstanden. En sådan stund er alle hverdagene værd!

Vi gør hver dag, hvad vi kan, for at lære børnene dansk, engelsk, tysk, matematik og hvad vi ellers har på skemaet, det er et helt almindeligt slid, som ikke er så meget anderledes hos os end på andre skoler. Det vi kan er, at vi er så meget mere sammen med børnene, og vi er sammen med dem på alle mulige måder: til morgensang, til bevægelse, i almindelige undervisningstimer, hvor det kan være svært, på lejrture, i frikvarterer og i Klub, når vi øver teater og dage sammen med Jer forældre. Vi møder dem både der, hvor de har det rigtig svært, og der, hvor alt bare kører. Hvert et barn er unikt og skal mødes netop der, hvor det er, det er en af de helt grundliggende tanker bag de grundtvig-koldske friskoler.

Det er det, der gør en friskole et godt sted at være: at vi kender børnene og at vi ser dem hver dag, der hvor de nu er. Vi voksne kommer meget tæt på børnene – og vi har et personale på Thisted Friskole og i Friluftsbørnehaven, der engagerer sig langt ud over, hvad man kan forvente, de lytter, de bekymrer sig om børnene, de søger at finde løsninger, og de søger samarbejdet med Jer forældre, som er det helt afgørende for, at vi lykkes med at vise børnene vejen videre.

Den vej starter for mange af børnenes vedkommende i Friluftsbørnehaven; også her er der godt fyldt op med børn, så det er dejligt, at det meste foregår udenfor i den dejlige have. Her sker altid uforudsigelige ting med planter og dyr, som at en hankanin kommer på besøg et par minutter, hanen galer midt i morgensang, hønsene pikker af madpakken og en hund kommer på besøg for at gøre børnene trygge ved hunde. Der er ingen skemalagte test og bogstavindlæring, men der bliver taget udstrakt hensyn til det enkelte barns behov.  Både stort og småt er gennemtænkt og med tanke på, hvordan børnene bedst gøres trygge ved den store verden, der ligger og venter. Et skønt sted at være et lille barn.

Jeg fandt et lille skrift fra 1993, hvor den første skoleleder Jens Peter Jensen har skrevet forskelligt om friskoler. Om at være barn på Thisted Friskole skriver han: “man skal hjælpe læreren med at undervisningen lykkes til glæde for sig selv og sine kammerater. Man kan lære en hel masse, af det man er god til, og det man trænger til at lære. Man må ikke nøjes med at tænke på sig selv.”

Netop nu er 8.-9. klasserne på tur til Prag, denne gang er det endda lykkedes ved forskellige anstrengelser at tjene alle pengene til turen, så forældrene kun har udgifter til lommepenge. Vi fik også indført en ny tradition, nemlig grisefesten, der både gav et godt overskud, og var en meget hyggelig aften med stor opbakning fra alle familier. Udlandsturen er en vigtig del af det at være stor på Thisted Friskole, og efter nogle år, hvor vi ikke har været så mange store og turene har været uregelmæssige, har vi tænkt at lægge os fast på, at 8.-9. klasse hvert andet år kommer til København og hvert andet år kommer til udlandet. På den måde har de mulighed for at komme på to klasseture, mens de går i ældste klasse.

Vi er blevet mange elever på skolen i år, og det ændrer sig nok ikke de næste år. Bestyrelsen syntes, at vi skal passe på ikke at blive alt for store, og det bakker jeg helt op om, det er bare rigtig svært at sige nej, når der står nogle forældre, der frygtelig gerne vil have deres børn på skolen. Jeg tror også at alle I gamle har været glade for de ekstra børn, der er kommet i klasserne, det betyder jo så bare, at der nogle steder er noget klemt.

Vi har været meget glade for alle I nye engagerede forældre, I er faldet hurtigt til, og stor tak til både gamle og nye for engagement i skolens liv. Man kan være en engageret forældre på mange måder, selvfølgelig ved at følge med i sine egne børns skolegang; men også ved bestyrelsesarbejde eller ved praktisk arbejde; der er foreslået en sygruppe til næste års teaterforestilling – det glæder vi os til. Nogen kommer bare og drikker kaffe og snakker lidt i klubben, nogen kommer ofte og er med til morgensang, nogen passer skolen så vi kan komme på kursus, nogen er særligt engagerede i klassernes liv, og tilsammen bliver det et spindelvæv af uundværlig hjælp og støtte i hverdagen. Det der gør Thisted Friskole til et godt sted at være både barn og voksen. Jens Peter skrev i årsskriftet fra 1993 om det at være forældre på en friskole: “Man skal bekymre sig om hele skolens liv, man kan være med til at bestemme afgørende ting vedrørende livet i skolen, man må ikke være utålmodig, man får chancen for at være med i et alsidigt fællesskab med de andre forældre om både praktiske, økonomiske og åndelige forhold”

Med alle de mange nye børn i både skole og børnehave er vi også blevet flere ansatte, så det efterhånden er stor arbejdsplads med 22 ansatte. Det er dejligt at mærke, at alle vores medarbejdere ser skolen som en vigtig og givende del af deres liv, selv om det også er hårdt indimellem. I 1993 skrev Jens Peter Jensen om at være lærer på en friskole: “Man skal være en dygtig pædagogisk håndværker og et levende menneske, man kan få lov at undervise i alt dét, som man har mest lyst til. Man må ikke få ondt af sig selv på grund af arbejdsbyrden!” Når vi arbejder med mennesker kan det være en byrde, man kan tage børnenes bekymringer og besværligheder med hjem, og så er det guld værd, at vi er gode til at tale sammen, og til at hjælpe hinanden med at bære byrderne.

Vi søger netop nu efter endnu en medarbejder, som vi gerne vil dele mellem skole og børnehave, en pædagog der kan dække de manglende pædagogtimer i børnehaven og en natur/handyman/woman, der kan dække nogle praktiske timer i både skole og Klub. Vi er spændte på om vi kan finde den rette person.

At være en friskole dækker både det at være “skole” og at være “fri”, selv om friskolernes frihed er blevet noget indskrænket af forskellige nye love de sidste år, så føler vi stadig, at vi kan undervise i det, vi synes er vigtigt på lige den måde, vi synes er den bedste. Vi kan tilrettelægge dagene, sådan som vi mener, vi bedst tager hensyn til børnene. Vi kan tage på ture, når vi vil, og vi kan lade være med at lave test og prøver og karakterer, når vi synes det ikke giver mening.

Det giver dog ikke sig selv, at det bliver ved med at være sådan, det kræver en stadig kamp, selvom det burde være en del af forældres frihed, at de selv er med til at bestemme, hvordan deres børn skal undervises. Vi sætter stor pris på vores undervisningsfrihed, og vi håber at I forældre vil blive ved med at have tillid til, at vores måde at lave skole er den rigtige for Jeres familier. Vi tilstræber hele tiden at styrke børnene i deres søgen efter at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil med deres liv. Vi håber at vores skole lærer dem at være sig selv uden at være sig selv nok.

Tillid til hinandens gode intentioner er en væsentlig forudsætning for det gode skolefællesskab – som for alle andre fællesskaber – og så lidt tålmodighed.