Kategorier
Thisted Friskole

Forældrenyt, august 2020

Kære forældre

I dette brev får I nogle vigtige fakta, som I får brug for her til skolestart.

Forældremøder: vi starter skoleåret med møder i klasserne:

0.-1. klasse: tirsdag den 18. kl. 16

2.-3. klasse: tirsdag den 18. kl. 17.15

4.-5. klasse mandag den 17. kl. 16

6.-7. klasse mandag den 17. kl. 17.

8.-9. klasse onsdag den 19. kl. 16.30, her vil vores studievejleder også deltage

Forældre på skolen: Det er nu tilladt at forældre må være på skolen; men det er meget vigtigt for os at undgå flaskehalse, hvor der er mange forældre indendørs samtidig. Vi kunne jo også se i foråret, at børnene sagtens kunne klare det hele selv. Hvis I har brug for at komme ind og hjælpe eller lige snakke med en lærer, skal det være i god tid inden 8. Hvis I har brug for en længere samtale, er det bedst, at I laver en aftale på forhånd. Forældre må desværre endnu ikke være med til morgensang.

1. skoledag: Hvis 0. klasses forældre gerne vil tage et billede i klassen, skal det være i god tid før kl. 9 og med kun én ad gangen i klassen.

Alle skal selvfølgelig spritte hænder inden eller når I kommer ind på skolen.

Kalender: på skolens hjemmeside under ”forældreinfo” kan I klikke på ”kalender” og nederst på siden på ”abonner” så får I de begivenheder, der angår forældre ind i Jeres egen kalender. Til vores forældremøder får i en kalender for hele skoleåret med de ting, der er bestemt ind til nu.

Klubben: de børn, der kommer før kl. 7.30 skal afleveres i børnehaven. Efter kl. 16 vil børnehavens børn være i Klubben. Vi vil være udenfor så meget som muligt.

Kontakt: Der er mange muligheder for at give en besked: Hvis I skal melde Jeres børn fraværende eller give anden besked, kan I bare skrive til min mobil tlf: 21 46 80 40. I kan også altid ringe til skolens tlf: 97926690, eller I kan skrive til skolens mail: kontor@thistedfriskole.dk.

Hvordan I skal give klasselærerne besked, aftaler I til forældremøderne

Nyheder og beskeder: Jeg skriver nyhedsbreve et par gange om måneden; hvis der er en dag-til dag besked sender vi en SMS. Vi har en SMS service, som I kan tilmelde Jer til på nedenstående link. Det ville være dejligt, hvis I alle lige tjekker om I står med de rigtige numre:

http://www.cpsms.dk/webframe/tilmeld.php?webid=17468

Også så glæder vi os til at hilse på Jer alle sammen på mandag kl. 9

Mange hilsener

Bodil