Årsberetning

Årsberetning 2022

Sangen om at sætte spor er en af de nye sange vi har lært børnene. Det med at sætte spor hos børnene er netop et kendetegn for, hvad god skole gør. Men hvad er så en god skole? Det er der ikke kun et svar på, og det er heller ikke uforanderligt; men vi synes selv vi har et ret godt bud på det: en munter stemning, tilfredse og engagerede lærere og en forældrekreds, der bakker op – det er grundlaget for at kunne drive skole.

Den engagerede undervisning er noget at det vi kan på en fri skole, for når man sætter lærerne fri til at undervise i det, de brænder for, på den måde, som de hver for sig har erfaret virker bedst, så får vi god undervisning og glade børn.

Det sidste skoleår har været ligesom det plejer, en blanding af hverdage og gode, gamle uundværlige traditioner som vores ryste-sammen ture først på året, storyline, teater, skolefest og så alle de mange, daglige traditioner, som vi ikke selv tænker over, men som børnene er gode til at huske os på: sådan plejer vi ikke at gøre siger de, hvis vi glemmer noget. For ligesom børn gerne vil ha at der sker noget nyt og spændende, så er traditionerne, den faste, genkendelige hverdag, det som de binder alt det andet op på.

Dan Turell skrev om hverdagen:

Jeg holder mest af hverdagen

Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig I hvilens og hverdagens seng Til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Vi tror på, og har erfaring med, at en vekslen mellem den daglige rutine og noget utraditionelt giver det bedste engagement. Efter en periode med teater er det nemmere at nyde hverdagslivets røv til sæde undervisning. Efter en sjov idrætsdag er eleverne mere engagerede i det, vi kommer med.

Nogle skoler har problemer med at de ældste elever ikke er helt vågne når de skal undervises om morgenen og derfor møder de senere. Her hos os har der aldrig været problemer med det. Når vi er færdige med morgensang, bevægelse, læsetid og frikvarter, så er alle klar til undervisning og tiden indtil de første lektioner er fyldt med det helt basale for vores skole: sang, fadervor, en god fortælling, bevægelse i fællesskab, læsning og frikvarter med plads til leg og samvær.

Jeg kunne unde nogle flere af jer at være med til vores fortælletimer om morgenen. Det er en utrolig rig skat, vores elever får med sig her: bibelhistorie, fortællinger om mennesker, personlige oplevelser, naturhistorier, klassiske fortællinger, myter og eventyr. Og så lærer både vi lærere og børnene lærerne rigtig godt at kende, for man øser af sig selv, når man står der og skal fange dem alle sammen med sin fortælling. Det er her, at lærerne bruger en stor del af deres forberedelse, men det også her at eleverne får en uvurderlig ballast med sig af livsvisdom og almen viden.

Og så er der alle sangene, vi vælger jo de sange, som vi hver for sig synes, taler til os, og vi prøver at give glæden ved at synge videre. Vi arbejder hårdt med at få især de største elever til at blive glade for at synge – at få dem til at forstå, at det er her man både giver og får fra fællesskabet. Det er måske det eneste slæb fra corona vi har tilbage, at der var et halvt til et helt år, hvor vi ikke fik repeteret de gamle sange og lært de nye ordentligt.

Vi skal jo udfordre vores børn. Når vi laver grundtvig-koldsk friskole, er vi forpligtede på at lære børnene at elske livet og at turde livet. Det kan være at synge, selv om man ikke synes man kan, eller at tage på lejr og overnatte, selv om man får hjemve, eller at stå på scenen selv om man har sceneskræk, at læse op selv om man er ordblind. Alt det synes jeg vi lykkes med – vi prøver at presse børnene til ting, de ikke ved at de tør og vi støtter dem i at gøre noget af det, de selv finder på.

Vi skal hvert andet år lave en trivselsundersøgelse blandt eleverne, det skal ligge på hjemmesiden. Jeg har brudt mit hoved for at finde ud af, hvordan vi får resultaterne af børnenes krydser skrevet på en poetisk og meningsfuld måde; men nu viser det sig, at de bare vil have tallene for, hvor mange procent, der har ondt i maven og hvor mange procent, der synes de bliver hørt i klassen. Det giver ikke rigtig mening. Det der giver mening er, når klasselæreren gennemgår klassens svar med dem og får dem til at være med til at forklare svarene og hvordan det der ikke fungerer, kan forbedres. Vi taler klassetrivsel hver uge, hver gang der har været en krise, hver gang en har været ked af det eller følt sig overset, hver gang nogen er gået over grænsen. Alt det sætter spor i elevernes samvær og vi hjælper dem med at komme på rette spor igen.

Vi prøver at sørge for, at alle børnene også sætter et fysisk spor på skolen, som de kan se, når de engang skal herfra. De sidste år har vi bygget insekthotel i skoven, lavet figurer ved vejen, malet på stenene og på træværket. Alt det skulle gerne få børnene til at føle, at det er deres skole, at de har sat sig spor. Jeg tænker også at nogle af jer forældre kan se jeres spor i form af legeredskaber, maling, bede, skure o.s.v. Når vi selv skaber tingene på skolen, får vi også mere ejerskab og tager ansvar for at passe på det.

Vi har været så heldige at få en kæmpe donation fra Nordea fonden til et luksus klatretårn. Her har eleverne været med til at bestemme, hvad pengene skulle bruges til. Men nu er det så jer forældre, der skal til at arbejde, vi skal have gravet ud og lagt faldgrus, og det har vi beregnet er jeres arbejde. For at få det hele til at hænge sammen skal vi også tjene penge, derfor har vi planlagt et cykelsponsorløb den 11. maj, her skal I gerne hjælpe børnene med at skaffe sponsorer, så vi kan tjene rigtig mange penge.

Vi siger ofte, at når vi kan lave god friskole så er det fordi vi har et tæt og godt forældresamarbejde, og at det er hele forudsætningen, for at det lykkes at få børnene til at trives sammen på trods af forskelligheder og uenigheder. Og det bliver tydeligt for os når vi kan se, at I de klasser, hvor der er gjort noget ekstra for forældresamarbejdet, så trives børnene også – og netop på trods af forskellighederne. I de klasser, hvor forældrene ikke prioriterer samværet og fællesskabet er det sværere at få det til at lykkes med børnene. Det vil vi være endnu mere opmærksomme på næste år. Vi har jo før været så lille en skole, at vi kun lavede ting sammen alle sammen. Men efter at vi er vokset, giver det mere mening, at vi også arbejder med samværet i klasserne. Det går jo helt naturligt i de små klasser, hvor der er forældrekaffe efter fødselsdagene; men i de store klasser skal vi altså arbejde mere med det.

I Friluftsbørnehaven er der rigeligt med børn; efter en tid, hvor det så lidt tyndt ud, bliver vi igen nødt til at afvise børn. Børnehaven har et rigtig godt ry ude i byen og det er helt velfortjent. Pædagogerne laver en super god børnehave med en passende blanding af den frie leg og de lovpligtige læreplaner. De har haft et stort arbejde med at tilpasse det, vi skal, med det vi gerne vil, og jeg synes det virker som om, at de er lykkedes med at holde balancen.

Børnehavens forældreråd har i årets løb lavet nogle arrangementer, hvor børn og voksne er mødtes til leg og hyggeligt samvær. Det er vigtigt, også for at bygge et fundament for det senere forældresamarbejde i skolen. Jeg vil gerne sige tak til børnehavens forældreråd og til skolen bestyrelse, for det arbejde I gør for os alle sammen, der er gejst og iderigdom og det er guld værd for os. Og selvfølgelig også tak til vores allesammens skønne personale, det er jer der gør det værd at komme i skolen og i børnehaven hver dag, både for børnene og for mig