Årsberetning 2018

Årsberetning 2018 

Når man – som I har gjort – vælger at sætte sine børn i en friskole, så er det et aktivt valg, I har valgt noget til; men samtidig har I valgt noget fra, og det mindst lige så vigtigt, at I er bevidste om, at noget bliver valgt fra. Vi kan – og vil – ikke det hele. Vi, der arbejder på skolen, har sammen med alle dem, der har været her før os – både forældre og lærere – bestemt os for en retning, nogle fixpunkter, som vi tror på og har erfaring med, giver børnene en god og tryg skolegang og den læring, de kan bruge, når de skal herfra. Vi er ikke ufejlbarlige, vi laver mange fejl, det gør man, når man arbejder med mennesker, vi snakker uafbrudt, derfor kommer der selvfølgelig også noget forkert ud, vi handler uafbrudt og finder løsninger, nogle af dem vil være forkerte. 

Fordi vi kun er mennesker, er det vigtigt for skolen, at den står på et urokkeligt fundament, og det urokkelige fundament er den historisk-poetiske skoletanke. Den tanke er vi ikke ene om, der er hundredevis af friskoler og efterskoler der også synes at 1. en lille overskuelig skole 2. en undervisning båret af lærerens engagement og 3. fortællingen som et omdrejningspunkt, er vigtige pæle i en børneskole. Ved at holde fast på det, kan der være ulemper: når vi er få, kan der være få i klassen af samme køn, det kompenserer vi for ved at sørge for, at børnene er meget sammen på tværs af alder. Når det er lærerens engagement, der bærer undervisningen, kan vi ikke følge en ovenfra fastlagt plan, der betyder, at børnene lærer præcis det samme som i folkeskolen. Fortællingen kan jeg ikke finde ulemper ved. Tværtimod så har det, at de grundtvig-koldske friskoler har holdt fast i fortællingen gennem alle de år, hvor fortællingen var ildeset, betydet, at vi nu er meget med på beatet, fordi andre har genopfundet fortællingens betydning, både i skoler og virksomheder. Sådan er det også nogle gange at være gammeldags. 

“Stor tilfredshed med skolen, dog lidt kritik i forbindelse med start som nye forældre, hvor man oplevede en vis usikkerhed som forældre, det burde lærergruppen gøre noget ved. ” det kunne lige så godt være sagt i år; men det er faktisk noget jeg har hentet fra en protokol fra skolens førstes år i 1985. Og hvad kan vi så lære af det? For det første at det er svært og forvirrende at være ny forældre på Thisted Friskole (eller en hvilken som helst anden skole) og for det andet, at vi altid skal stræbe efter at gøre det endnu bedre 

Vi kan altid kigge tilbage og finde lignende historier; men der kommer jo hele tiden nye forældre og nye børn, som skal have det samme at vide, som vi har fortalt. Vores skole er cirkulær: det hele går i ring: året med alle de nye og gamle traditioner, og når vi får børn ind i børnehaven og sender dem flyvefærdige ud fra de store klasser, så kommer der nye ind igen, som skal have det hele forfra. Noget skal vi lave nyt og andet skal være ligesom det plejer.