Friluftsbørnehaven er en fri og selvstændig lille børnehave normeret til 30 børn. Vi har et tæt samarbejde med Thisted Friskole, som vi deler bygning med og som ejer Friluftsbørnehaven. Friluftsbørnehaven ligger i udkanten af Thisted, lidt på landet med plads til dyr og med dejlig natur omkring os.
Vi har et stort dejligt kuperet udeareal med plads til vilde lege og med små kroge, man kan gemme sig i. Samtidig indbyder den til leg og fantasi med dens mange læringsrum og skjulte steder mellem træerne, der udfordrer både små og store børns motorik. Endvidere har vi gode muligheder for at benytte både sø, skov og fjord som udflugtssted og læringsrum.
I vores drivhus dyrkes der grøntsager om sommeren og om vinteren bliver det omdannet til et lege/dukkehus. I det stråtækte hus er man altid velkommen til at slippe kreativiteten løs ved at tegne, klippe, male, spille og meget mere. Træhytten bliver brugt til mange forskellige aktiviteter og samlinger.
Inde i børnehaven er der en hjemlig og hyggelig atmosfære, i skønne rammer med en dagligdag i ro og tryghed. Vi har plads og tid til leg og til at give børnene en sjov og udfordrende hverdag. De voksne er nærværende og tilbringer mange timer om dagen udenfor sammen med børnene. Ro og nærvær gør børnene trygge, så de trives fysisk og psykisk.
Vi er altid klædt på til vejrets luner og spiser med velbehag ude. Børnene lærer derigennem at forholde sig positivt til det danske omskiftelige vejr. Mange gange tænder vi bål og laver pandekager, snobrød, kakao eller popcorn.
Friskolen har en gymnastiksal, som vi altid må bruge, her er der mulighed for motoriske udfoldelser, teater, sang, udklædning mm. Er vejret dårligt, kan vi finde på spontane lege i gymnastiksalen. Børnehaven har et fagligt kompetent personale samt medarbejdere med forskellige kompetencer, der møder børnene der, hvor de er.
I en lille børnehave som denne får børnene medbestemmelse og medansvar og tager aktivt del i dagligdagen
Børnefællesskaber
Børnefællesskaber er noget, vi lægger stor vægt på i Friluftsbørnehaven. Vi arbejder ud fra en anerkendende filosofi om, at hvert enkelt barn er unikt og udvikler sig på hver sin måde.
Et centralt element for os er legen, da vejen til læring går gennem legen. Derfor arbejder vi med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer, som kommer det enkelte barn til gode. Vi har fokus på omsorg i vores hverdag, da nærvær er et vigtigt element for at kunne se det enkelte barns behov. Det er ligeledes individuelt, hvordan vi udviser omsorg, da det er forskelligt fra barn til barn, hvordan det tager imod omsorg. Omsorg kan vises ved nærværhed, anerkendelse og nysgerrighed. Eller blot ved at engagere sig og lytte til det enkelte barn.
Dannelse og børneperspektiv kommer løbende til udtryk i vores pædagogiske hverdag i Friluftsbørnehaven. Vi understøtter børnenes demokratiske forståelse ved at give dem indflydelse på hverdagens pædagogiske aktiviteter, spisesituationer samt hverdagens rutinemæssige opgaver. Børnene hjælper til med at holde dyr og have. Derudover hjælper de til med at lave mad og har medindflydelse til vores samlinger.
Legen er betydningsfuld i Friluftsbørnehaven – især fordi det understøtter kreativiteten og fantasien. I Friluftsbørnehaven giver vi plads til den kreative og spontane leg, da børnene bearbejder indtryk og impulser gennem legen. Vi bruger ofte legen til at fremme, at børnefællesskaber kan opstå. Det gør vi ofte ved at arbejde i emner og temaer og griber børnenes idéer og understøtter deres nysgerrighed. Vi arbejder med både børne- og voksenstyrede lege og aktiviteter med henblik på, at børn selv skal tage ejerskab i deres hverdag. Børnene kan have brug for støtte til at nå ind i en god legerelation, men ens for dem alle er; at alle børn har ret til at være en del af et legefælleskab på det niveau, det nu kan være med på.
Læring vægtes højt i Friluftsbørnehaven og strækker sig over hele hverdagen. Som tidligere nævnt benytter vi os ofte af legen, som vejen til læring. Dette sker bla. gennem dagligdagens opgaver, rutiner og spontane inputs, som derved bliver til lærerige samtaler og aktiviteter. Det er derfor også vigtigt, at børnene har medbestemmelse.
Børnefællesskaber er et centralt element i børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med, at alle børn skal føle sig som en del af fællesskab og at de bidrager dertil. Vi har faste spisetider og rutiner, som går igen i hverdagen. Det gør hverdagen mere forudsigelig for børnene, børn elsker forudsigelighed og genkendelse. Det skaber en tryghed dog stadig med plads til det spontane.
Vi vægter at give det enkelte barn plads i børnefælleskabet ved positivt at italesætte forskelligheder ved børnene uden at sætte det enkelte barn i forlegenhed. Det kan være aldersforskel, kulturelle forskelle eller udsendende (eks. forståelsen for hvorfor, at nogen ikke spiser kød).
Pædagogisk læringsmiljø
I Friluftsbørnehaven arbejder vi med trivsel, læring, udvikling og dannelse i alt, hvad børnene gør i løbet af hverdagen, hvilket også skaber et læringsmiljø, som strækker sig over hele dagen. Vi tænker derfor også hverdagens opgaver og rutiner ind i det pædagogiske læringsmiljø. Vi har fokus på at være selvhjulpen og selvstændig i Friluftsbørnehaven. Vi lader børnene være medspillere i hverdagens rutiner. Dvs. børnene er med til at dække bord, rydde op efter aktiviteter og selv tage tøj af og på. Vi, som personale, støtter og guider fra sidelinjen og hjælper børnene til at udvise initiativ.
Vi vægter madkultur højt. Pædagogiske måltider er obligatoriske med henblik på at fremstå som rollemodeller. Vi italesætter normer og værdier ved måltidet og vigtigheden i at tage hensyn til andre. Vi lærer børnene at vente på tur, række videre, sige tak osv.
Forældresamarbejdet
Forældresamarbejdet vægtes højt hos os. Personalet har fokus på den gode kontakt til forældrene og hverdagens små ”stjernestunder”. Aflevering og afhentning vægtes højt – hvordan morgenen derhjemme er startet, om barnet har sovet natten igennem og hvordan dagen er gået i børnehaven osv.
Vi har forskellige arrangementer, hvor forældre og bedsteforældre deltager. Nogle arrangementer arrangeres endda af forældrene. Vi, som personale, deltager aktivt i disse arrangementer. Forældrene hjælper til med vedligehold, renovering og pleje af institutionen. Vi skiftes til at fodre institutionens dyr i ferierne, hvilket forældre og børn holder meget af.
Vi har årlige forældresamtaler, så forældrene kan følge med i børnenes udvikling og trivsel. Derudover har vi et årligt forældremøde med forskellige temaer, som kan hjælpe og guide forældrene i hverdagens udfordringer. Vi kalder forældrene ind til opstartsbesøg og møde, så det gode forældresamarbejde får en god start.
Efter barnets første 3 måneder i Friluftsbørnehaven tilbyder vi en 3-måneders samtale. Vi informerer forældre om de planlagte aktiviteter gennem nyhedsbreve, månedsplaner og opslag på Friluftsbørnehavens Facebook og VIGGO for at vække deres nysgerrighed for børnenes dagligdag, hvilket fremmer forældrenes samtaler med barnet om børnehaven og deres generelle hverdag.
Børn i udsatte positioner
Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?
- Vi har fokus på at møde børnene, hvor de er med respekt og imødekommenhed. Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet i børnehaven også børn i udsatte positioner og hvad end de har med i bagagen.
- Vi arbejder fleksibelt og planlægger vores hverdag, så den tilgodeser alle børn bedst muligt. Vi benytter os ofte af små grupper, da det nemmere sætter gode ramme for børn i udsatte positioner. Så de kan udvikles, lære og dannes på lige vilkår som andre børn.
- Vi har et tæt samarbejde med Thisted Kommunes PPR-afdeling og ligeledes med deres socialforvaltningsafdeling. Der foretages derfor løbende vurdering af de enkelte udsatte barn og laves handleplaner herud fra.
Sammenhæng til børnehaveklassen/0. Klasse
I Friluftsbørnehaven er de enkelte grupper aldersopdelt. Når vi opdeler børnene, er det for at kunne udvikle og støtte børnene på deres individuelle niveau. De kommende skolebørn er i gruppen kaldet ”storegruppen”. Denne gruppe har stor fokus på et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter de kommende skolebørn. Vi strukturerer en hverdag, hvor det enkelte barn støttes i at indgå i sociale relationer, at fordybe sig, at være selvhjulpen og at vente på tur. Igennem sproglege, tallege, rim og remser og små hjemme eksperimenter, vækker vi børnenes interesse for tal, bogstaver og lysten til at lære. Ved hjælp af både planlagte og spontane aktiviteter stimulerer vi barnets nysgerrighed og giver det lysten til at lære. I månederne op til skolestart holder vi møder med forældre og skole til at overlevere og give råd til, hvordan vi ser det individuelle barn. Vi besøger skolerne, som børnene skal gå på, så det vækker genkendelse ved skolestart og det hele ikke er nyt og overvældende for børnene.
I Friluftsbørnehaven arbejder vi ud fra de 6 lærerplanstemaer
For det pædagogiske personale i Friluftsbørnehaven handler det om at møde barnet uanset køn, alder eller social og kulturel baggrund lige der, hvor det er og føre barnet videre til nærmeste udvikling på en nærværende, tryg, anerkendende og ligeværdig måde.
Vores mål er, at børnene udvikler tillid til omverdenen. At de bliver selvstændige, selvhjulpne og stærke mennesker, der kan tage initiativ. Børn, der kan indgå i fællesskaber, men som også evner at sige fra. Børn skal mærke tillid fra og til deres voksne, opbygge ”gå på mod” og mærke følelsen af at være betydningsfulde. Hvis vi skal opnå dette, vil børnene have brug for at afprøve ideer og tage initiativ, der ikke bliver afvist fra starten.
Vi prioriterer nærværende voksne og fysiske rammer, der kan rumme børnelivet. Vi arbejder bl.a. bevidst med at støtte børnene i at tage beslutninger. F.eks. er det acceptabelt at sige ja eller nej til et andet barn, der vil være med i legen. I disse situationer støtter vi børnene, så de får udtrykt sig verbalt, vi hjælper barnet med at håndtere det virvar af følelser, der opstår, når barnet bliver valgt til eller fra. Vi anerkender ligeledes bevidst, når børnene har egne ideer, de gerne vil prøve af. F.eks. støtter vi barnet, når det får en idé om at samle det slåede græs for at tørre det, så det kan blive til hø eller når et barn får en pludselig indskydelse om at studere insekter, så hjælper vi med at læse om dyrene, finde billeder og bygger hjem til dem. Vi støtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod og interesser. Vi støtter og opmuntrer, når lynlåsen driller eller saksen skal tæmmes og glæder os sammen, når det lykkedes.
Barnet bliver udfordret ud fra zonen for nærmeste udvikling. Her bliver barnet mødt af voksne, som er opmærksomme på at tilpasse udfordringer, være inspirationskilder, at de voksne har tålmodighed og at de voksne skaber medindflydelse for barnet. Dette gøres bl.a. for at sikre alle børnene får en følelse af at høre til i Friluftsbørnehaven, at de har en værdi og en betydning i sig selv og hverdagen, samt at de har indflydelse på egne muligheder, identitet og selvværd. Vi mener, at det enkelte barns muligheder skal styrkes positivt for at få et stærkt jeg.
Friluftsbørnehavens personale møder børnene i øjenhøjde, dvs. når vi ser et barn blive frustreret og ked af det over at blive fanget i ”Kyllingemor”, anerkender vi barnets følelser og hjælper/ guider barnet videre i legen. Vi sikrer, at alle børn bliver mødt med øjenkontakt og bruger barnets navn for at gøre opmærksom på, at barnet er set og er betydningsfuldt.
I Friluftsbørnehaven lærer vi barnet at indgå i fællesskaber, vise respekt og udvise empati. At være i besiddelse af sociale kompetencer betyder overordnet, at man er i stand til at omgås andre mennesker – og allerhelst på en givende og positiv facon, hvor man bliver i stand til at skabe venskaber, relationer og netværk. Sociale kompetencer er med andre ord nøglen til fællesskabet. Det kræver, at vi voksne anerkender og respekterer barnet, som den person det er, derved kommer barnet til at opleve tryghed og tillid i sine relationer til både voksne og børn i børnehaven uden mobning og drillerier. Barnet skal opleve at ”høre til” i den verden, barnet færdes i. Vi snakker med børnene om, hvordan man begår sig med andre og at det nogle gange kan være nødvendigt at udsætte sit eget behov.
Vi igangsætter lege/ gåture/ aktiviteter, der kræver, at børnene skal samarbejde og måske ud af deres faste relationer for, at børnene kan få mulighed for at skabe nye relationer og være en del af fællesskabet. De skal lære at vise respekt for andres kultur, forskelligheder og baggrund. Vi styrker børnenes forskellighed ved at lære dem at acceptere, f.eks. at det er ok, at Peter kommer i lyserøde kondisko.
Vi styrker børnenes fællesskab ved at samle dem i både store og små grupper i forskellige læringsrum. Vi hjælper børnene til at styrke deres sociale relationer ved f.eks. at hjælpe med at tage imod nye børn. Det kan også være at tage nogle få ud af gruppen også i forhold til konflikter, hvor vi i fællesskab kan hjælpe dem til at løse konflikter og acceptere hinanden og deres forskelligheder. Børn, der oplever at være en del af et fællesskab, har nemmere ved at udvise empati og styrke deres selvværd og selvtillid.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Sproget er ord, der kan danne billeder og omdannes til noget fantastisk sprudlende og poetisk.
I sproget finder vi rytme – rim og remser, melodi – sang, sanglege og mimik. På den måde bliver sproget levende og i konstant forandring. Vi vil gerne, at børnene bliver i stand til at sætte ord på deres indre billeder. At børnenes ordforråd bliver en ressource i samværet med andre. f.eks. at de i en leg bliver lagt mærke til, når de er i stand til at give udtryk for en brugbar ide. At børnene bliver i stand til at løse konflikter verbalt. At sproget er knyttet til konkrete erfaringer og oplevelser. Det kræver, at børn møder voksne, der er aktivt kommunikerende og udviser engagement.
Her i børnehaven taler vi om det, vi foretager os. Det giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog og knytte handling sammen med ord således, at det bliver til begrebsforståelse. Vi benytter os af daglig højtlæsning, rim og remser, sange og samtaler om alt mellem himmel og jord krydret med en masse mimik. Vi styrker børnenes fortælleevne ved at give dem lov og ro til at sætte ord på deres oplevelser, typisk i forbindelse med spisesituationerne og samlinger. Med mellemrum møder vi børn, der har forskellige problemer med sproget. I de tilfælde bliver der udarbejdet særlige handleplaner i samarbejde med PPR og logopæd. Vi laver sprogvurderinger på alle børn, inden de er 3 år og 4 mdr. og efter behov.
Børn tilegner sig evner gennem sansemæssige og kropslige oplevelser. De udforsker, afprøver og gentager motoriske færdigheder. De lærer at forstå kroppen ved at bruge den. De får f.eks. en forståelse af ”over, under, ved siden af, foran og bagved” gennem deres lege. End videre får barnet en fornemmelse af, hvor meget dets krop fylder og deres egen styrke. Vi ser en naturlig opgave i at være med til, at styrke børnenes fysiske sundhed i forbindelse med motoriske udfoldelsesmuligheder. Når bevægelser bliver gentaget så ofte, at de til sidst bliver automatiserede, bliver der frigivet plads og energi til anden tankevirksomhed, samtidigt med at kroppen kan bevæge sig. Vi vil gerne, at børnene oplever glæden ved at bruge kroppen i bevægelse og at de opdager, at man kan koble f.eks. det talte sprog med kropssproget, når man skal i kontakt med andre.
Her i Friluftsbørnehaven tumler børnene ude året rundt. Ind i mellem gør vi brug af skolens gymnastiksal, hvor vi f.eks. bygger anderledes forhindringsbaner med f.eks. vippe, ”koldbøttemadras” og tunneler.
Vi har en udfordrende legeplads, som er indrettet med mulighed for alle former for kropslige og sansemæssige oplevelser. Der er plads til løb, balancegang, hop fra stub til stub, gå på skrænter, hoppe i vandpytter osv. hele året rundt. Alt sammen aktiviteter, der ændrer sig i takt med årstiden og barnets alder. Vi gør ofte brug af musik, hvor børnene udfordres med forskellige kropslige lege og hvor børnenes koordinations evne og rytme bliver udfordret. Vi leger sanglege og spiller på instrumenter i skolens gymnastiksal.
I Friluftsbørnehaven stimuleres og inspireres børnene til at bruge kroppen – at kende kroppen og have bevægelsesglæde. Vi har en gymnastiksal, som inviterer til fysisk aktiv leg og bevægelse indenfor grovmotorikken. Rummet er højt til loftet med forskellige puder, madrasser og klatre muligheder og særligt her, får børnene mulighed for at mærke den vilde motoriske leg, lære egen styrke, mod og grænser samt fornemme vennernes. Det er personalets opgave at få øje på de børn, der har behov for en hjælpende hånd f.eks. når balancebommen skal forceres eller når kolbøtten skal hele vejen rundt. Det er også vores opgave at opmuntre barnet til at overvinde eller finde taktik til bevægelser, som så bliver til en positiv oplevelse.
Personalet understøtter end videre, at alle børnene udforsker og eksperimentere med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Dette ved f.eks. at prøve ballet, yoga, zumba, sanglege eller ”træning”. For at børnene får bevægelsesglæde, er vi foregangsmænd/kvinder. Vi er rollemodeller og vi viser vejen for kroppens muligheder. På denne måde kan barnet spejle sig i os og de øvrige børn og få lyst til at forsøge. Vi oplever, at børnene har stor lyst til at bruge kroppen aktivt og vi sætter ind – sammen med forældrene – hvis vi oplever, der skal en særlig indsats til.
Vi tænker, at motorik er med til at skabe forbindelse mellem sprog og barnets sociale udvikling og at legen har en afgørende faktor for den positive udvikling af krop, sanser og bevægelse. Desuden ved vi, hvor stor betydning det har for bl.a. barnets selvtillid, når ting lykkes, derfor er personalet særligt optaget af selvhjulpenhed og arbejder med det dagligt. Vi mener, at når barnet har tillært sig en færdighed og den er blevet automatiseret, så har bedriften lagret sig og barnet kan derefter bruge energi på noget nyt. Børnenes sanser stimuleres ved b.la. at mærke, røre og føle på netop det, der optager barnet lige nu. Det kan f.eks. være mudderkager i regnvejr, føle det kolde vandpyttevand, når vi skovler det det op, og bænkebideren er hård på den ene side og blød på den anden.
Vind og vejr er medvirkende til, at børnenes sanser bliver brugt b.la. i blæsevejr, mærker de modvinden, håret der rusker og hvordan man kan blive ”skubbet” bagover. I solskin mærker vi solens stråler, hvordan den varmer og nogle gange, hvordan solen kan ”brænde”. Vi skræller b.la. æbler, hvor finmotorikken er i brug for bagefter at skære og mose dem til æblegrød, hvor man starter med et hårdt æble, som til slut føles blød og moset. ”Børnene udfordrer deres motoriske kompetencer i gymnastiksalen”. ”Fin motorikken bliver øvet”
I erkendelse af, at vi mennesker i større eller mindre grad har behov for naturen, vil vi gerne, at børnene oplever glæde ved at leve i og med naturen. Forskning viser, at børn der færdes i naturen, får styrket de motoriske færdigheder samtidig med, at sanserne bliver stimuleret. Færre konflikter og sygedage, mindre stress og bedre koncentration er også blandt gevinsterne. Vi tror på, at hvis børn får gode naturoplevelser, vil de vokse med bevidstheden om, at naturen er noget, vi skal værne om og at naturen kan være et sted, hvor man kan finde ro. Vi passer på naturen (vi samler skrald op i naturen) og går op i miljøet, biodiversitet (højt græs i haven) og bæredygtighed. Vi har fokus på, at det vi spiser, skal være økologisk og lærer børnene fra jord til bord. Vi vil gerne give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med mange og forskelligartede former for natur og naturfænomener.
Vi færdes ude i al slags vejr og på alle årstider. Vi tager på ture i omegnen til skov, strand, søer, gårdbesøg og lignende. På den måde får børnene desuden kendskab til deres nærmiljø. Vi er heldige, at vores børnehave har en stor naturlignende have, som er delt ind i læringsrum, hvor man kan klatre i træer, studere insekter og småfugle, grave områder, træhytte med værksted både til at hamre, save og lave træ ting eller stå ved arbejdsbordet og lave dej til brød eller skære gulerødder til madtilberedning, bålsted hvor der hygges og snittes, sandkasse og udekøkken eller gemme sig i en hule. Vi bruger naturens elementer – ild, vand, luft og jord – til vores aktiviteter. Vi laver bl.a. bål, leger med vand og vandbane, snitter og saver og dyrker grøntsager og blomster. Naturfænomener er desuden fulde af mystik og kilde til forundring og nysgerrighed som f.eks. ”hvad laver regnormen nede i jorden” og ”hvor blæser vinden hen”.
Når vi er i skoven, oplever vi årstidernes skiften, skovbunden udforskes for insekter, spor, dyrehuler, flotte blade, grene og meget mere. Når vi er ude i skoven, kommer vi hurtigt ind i fantasiens verden, fuld af drager, trolde, feer huler, farlige og rare væsener. Hvilket hurtigt giver mulighed for en god historie. Der smages og duftes til, hvad årstiden kan bringe, som nyudsprungne bøgeblade, bær, skovsyre og granskud. Vi bevæger os i ujævnt terræn og kravler over væltede træer, ruller i blade, går op og ned ad skrænter og klatrer i træer.
Naturen understøtter børnehavens traditioner alt afhængig af årstiden. Det betyder bl.a. at vi bruger natur og årstid som tema og laver derfor ofte kreativ efterbearbejdning som f.eks. fuglefoder, redekasse, maler billeder osv. Vi oplever ind i mellem børn, som er angste over for eksempelvis insekter, glatte træstammer, lyn og torden eller noget helt tredje. I sådanne tilfælde udviser personalet ekstra opmærksomhed og står til rådighed med støtte bestående af fysisk nærvær, opmuntring og forklaringer.
Eksempler på hvordan vi arbejder med natur, udeliv og science:
- Vi samler insekter, blomster og andre ting på vores legeplads, herefter snakker vi om de forskellige arter.
- Vi er på ture ud af huset, hvor vi oplever det lokale nærmiljø, samler sten, hyldeblomster der laves til saft og spiser vilde brombær og andet i skoven.
- Vi har hvert år grønsager i vores drivhus. Det er med stor interesse fra børnene, det vandes og passes og spises med stor glæde, når det er klar.
- Vi leger med drager i vinden på vores store bakke, her lærer vi om science, hvordan vindens opdrift får dragen til at flyve.
- Vi arbejder med årstiderne og har årligt både: høstfest, julefrokost, halloween-fest og sommerfest i børnehaven.
- Vi har høns, som børnene dagligt er med til at passe. De skal hjælpe til med at muge ud, fodre, kæle med dyrene og samle æg. De hjælper også til med slagtning og plukning af hønsene.
- I frostvejr laver vi bl.a. isskulpturer og lygter og mønstre i sneen. ”Snobrød, bål og hygge er en stor del af vores hverdag.
Vi vil gerne, at vores børn får kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Men for, at det bliver muligt, synes vi, det er nødvendigt, at vores børn får opbygget et fundament forankret i den danske kultur og de tilhørende værdinormer. Fra dette fundament kan man livet igennem møde andre kulturer uden at tabe sig selv og herved opstår åbenhed, tolerance og respekt for andre menneskers levevis. Det kræver, at børnene lever aktivt med sin egen kultur, men også får lov til at stifte bekendtskab med andre kulturer. Det forudsætter, at vi voksne introducerer børnene til forskellige former for kultur, at vi udviser engagement, åbenhed og tolerance.
Kultur og værdinormer er bl.a. blevet til traditioner overleveret gennem generationer og netop traditioner er en god indfaldsvinkel til kultur, udtryksformer og værdier.
Her i børnehaven bruger vi årets traditioner særdeles aktivt såsom: Påskesjov, høstfest, Halloween, fødselsdage, luciaoptog, julerier, fastelavn. Traditionerne er altid knyttet sammen med en kreativ og sanselig og æstetisk udtryksform (fællesskab).
Som for eksempel når vi har vores temaprojekt, hvor vi går i dybden med et naturtema som f.eks. læren om ulve, mariehøns, sommerfugle eller andet. Børnene får kendskab til forskellige materialer og udtryksformer igennem deres kunstneriske udfoldelser som f.eks. malerier, papmachefigurer, tegninger og modeller af dyr.
Børnene får også kendskab og forståelse for forskellige udtryksformer som musik og sang i dagligdagen, teater, cirkus, museumsbesøg, billedkunst og det skrevne/fortællende univers, hvilket vi også arbejder målrettet med.
Vi inddrager børnene i hverdagens aktiviteter, såsom pasning og rengøring af dyr, oprydning i haven, som f.eks. at feje fliser, dække bord og lave mad, plukke bær og frugter, rydde op på legesager osv. Dette er med til at vise børnene, at når vi er fælles om en opgave, så går det meget nemmere og det bliver sjovere, når vi arbejder sammen i fællesskab.