Maden
Børnehaven har en madordning, der er betalt over forældrebetalingen, vi følger Thisted Kommunes takster.
Morgenmad kan tilbydes børn der møder før kl. 7.30.
Kl. 9.00 holder vi samling, hvor vi snakker om hvad der skal ske i løbet af dagen og hvad rører sig. Efter samling spiser vi formiddagsmad, som er hjemmebagte boller.
Kl. 11.30 -12.00, spiser vi rugbrød med pålæg og et varieret udvalg af grønt. Vi får ofte salater, og små lune retter. Ind i mellem laver vi mad over bål. Vi plukker af naturens spisekammer, og dyrker grøntsager og krydderurter i vores have og drivhus, som indgår i vores måltider hver dag. Vi plukker mange frugter og bær, og er selvforsynende i bla. syltetøj.
Om eftermiddagen, ca. kl. 13.30 spiser vi eftermiddagsmad.
Vi serverer overvejende økologisk mad.
Til måltiderne sidder vi for det meste i aldersopdelte grupper, hvor vi øver spisesituationen.
Smøre selv, hælde op, bede om og sende rundt, spise med kniv og gaffel. Dække bord og tage af.
Vi opfordrer børnene til at smage på forskelig mad og til at føle deres mæthedsfornæmmelse.
Børnehavens kostpolitik
I Friluftsbørnehaven vil vi gerne være med til at sikre at børnene får en sund og alsidig kost. Vi vil gerne bidrage med at børnene ikke får serveret for fed og sukkerholdig kost med fare for overvægt og følgesygdomme. Samtidig mener vi det er vigtigt ikke at ”fodrer” vores børn med for mange pesticider og tilsætningsstoffer. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost.
Derfor laver vi mad ud fra følgende principper:
- Vi serverer alsidige måltider
- Vi spiser fortrinsvis fuldkornsprodukter (grovboller og rugbrød)
- Vi serverer helst økologiske produkter.
- Vi serverer økologisk frugt og grønt hver dag.
- Vi tilbyder fiskepålæg i ugens løb.
- Vi holder en månedsfest en gang om måneden, hvor der bliver serveret en kagemand.
Madpakke til turdag
Vi tager på tur i nærområdet en gang om ugen. En gang i mellem tager vi på bustur lidt længere væk.
Denne dag skal børnene have madpakke og drikkedunk med vand, samt en rygsæk med spænder foran, så den sidder godt, når vi går.
I sommerperioden opfordrer vi til at madpakken ikke indeholder sukkerholdig frugt og andre søde sager, da vi er plaget af hvepse.