Pædagisk lærerplan for Friluftsbørnehaven
Indledning
Vi er en børnehave der arbejder ud fra troen på at børn lærer ved at bruge kroppen og alle deres sanser. børnene skal ”have fingrene i, mærke med kroppen”. De skal have mulighed for at opleve førstehåndsindtryk og være aktivt handlende.
Det er igennem sansning at barnet opnår førstehåndsoplevelser og derved udvikler følgende kompetencer:
opmærksomhed, nysgerrighed, handling, erfaring, viden og forståelse.
Eksemplet kan være et barn der er blevet opmærksom på nogle grønne æbler oppe i et træ. barnet søger at kravle op for at studere det nærmere, altså er dets nysgerrighed vagt. Det er nu åbent for at lære noget nyt og dets sanser er klar til stimuli. barnet vil få lyst til at røre, måske smage og stille spørgsmål.
Ved at røre, spørge og undre sig er børnene aktive og handlende. de opnår nye erfaringer (erfaringsdannelse) som giver dem viden og forståelse for omverdenen og langsomt udvides børnenes bevidsthed. Når førstehåndsindtryk og erfaringsdannelse bliver kædet sammen udvikles begrebsdannelse. Begrebsdannelse er bl.a. det barnet bygger sit sprog med.
Altså er førstehåndsindtryk, erfaringsdannelse og begrebsdannelse barnets fundament som det kan bygge videre på.
Barnets personlige alsidige udvikling
Det lille barn bliver født med intellektuelle, motoriske og emotionelle kompetencer, der skal udfordres og stimuleres for at udvikles optimalt. barnets personlige alsidige udvikling vil undervejs blive flettet sammen med de fem øvrige kompetencer:
sprog, sociale kompetencer, krop og bevægelse, naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier;
Alt afhængig af hvor barnet befinder sig i sin udvikling og hvad barnets omgivelser er i stand til at stimulere med. denne proces bliver børnehavens personale en del af.
Vores mål er at børnene udvikler tillid til omverdenen. at de bliver selvstændige, selvhjulpne og stærke mennesker der kan tage initiativ. børn der kan indgå i et fællesskab, men som også evner at sige fra. børnene skal mærke tillid fra og til deres voksne, opbygge ”gå på mod” og mærke følelsen af at være betydningsfuld.
hvis vi skal opnå målet, vil børnene have brug for at afprøve ideer og tage initiativ der ikke bliver afvist fra starten. vi prioriterer nærværende voksne og fysiske rammer der kan rumme et ”børneliv”.
Vi arbejder bl.a. bevidst med at støtte børnene i at tage beslutninger. f.eks. er det acceptabelt at sige ja eller nej til et andet barn der vil være med i legen. i sådanne situationer støtter vi børnene, så de får udtrykt sig verbalt, vi hjælper endvidere med at håndtere det virvar af følelser der opstår, når barnet bliver valgt til eller fra, når det konkurrerer, er i centrum eller må trække sig osv.
Vi anerkender ligeledes bevidst når børnene har egne ideer de gerne vil prøve af. For eksempel kan børnenes papmaché mariehøns sagtens ende op med guldglimmer på ryggen.
Vi støtter og opmuntrer når lynlåsen eller saksen skal tæmmes og glæder os sammen med barnet når det lykkes.
Vi stræber efter at hilse glad på det enkelte barn hver dag. vi har øjenkontakt, bruger barnets navn for at gøre opmærksom på at det er set og er betydningsfuld.
Sociale kompetencer
At være i besiddelse af sociale kompetencer betyder overordnet at man er i stand til at omgås andre mennesker – og allerhelst på en givende og positiv facon. man bliver i stand til at skabe venskaber, relationer og netværk.
Sociale kompetencer er med andre ord nøglen til fællesskabet. Det kræver at vi vokse anerkender og respektere barnet som den person det er. derved kommer barnet til at opleve tryghed og tillid i sine relationer til både voksne og børn i børnehaven, uden mobning og drillerier. Barnet skal opleve at ”høre til” i den verden barnet færdes.
Som en væsentlig del af sociale kompetencer indgår elementer af demokratiske processer. Derfor skal børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. De skal lære at samarbejde med andre og deltage i demokratiske og fælles beslutningsprocesserE.
Eks. Et barn opfordrer til sangleg og foreslår Tornerose, som de fleste af børnene gerne deltager i. Enkelte børn vil hellere lege kyllingemor, men må bøje sig for flertallet og alle leger glade Tornerose.
Her i børnehaven betyder det at børnene er medbestemmende inden for nogle fastlagte rammer. børnene er medbestemmende om hvem de vil være sammen med, de skal vente på at det bliver deres tur til f.eks. at ”tage af frugtskålen”. Børnene lærer også at acceptere at ikke alt kan lade sig gøre. Eksempelvis må man sommetider vente på at et stykke legetøj eller at legestedet bliver ledigt. når børnene ikke kan få opfyldt deres ønsker og behov, lærer de at hvis de er aktive deltagere f.eks. sammen med en voksen, kan der findes andre muligheder eller løsninger i forhold til det behov der måtte være i den enkelte situation. Børnene lærer at se muligheder i de tilbud og den strukturering af hverdagen som vi voksne opstiller.
Børnenes sociale udvikling er under konstant udvikling, men som retningslinje kan man gå ud fra at:
1. trin indebærer at få forståelse for andres behov ved at få sine egne behov anerkendt.
2. trin kan man modtage kollektiv besked og man kan vente på det bliver ens tur.
3. trin er man i stand til at høre efter og være i stand til at løse konflikter sprogligt og respektere andres grænser.
Sprog
Sproget er en nøgle til at gøre sig forståelig og skabe sig relationer.
Sproget er ord, der kan danne billeder og omdannes til noget fantastisk sprudlende og poetisk. i sproget finder vi rytme – rim og remser, melodi – sang, sanglege og mimik. På den måde bliver sproget levende og i konstant forandring.
Vi vil gerne at børnene bliver i stand til at sætte ord på deres indre billeder. At børnenes ordforråd bliver en ressource i samværet med andre. f.eks. at de i en leg bliver lagt mærke til når de er i stand til at give udtryk for en brugbar ide.
At børnene bliver i stand til at løse konflikter verbalt. At sproget er knyttet til konkrete erfaringer og oplevelser. Det kræver at børn møder voksne der er aktivt kommunikerende og udviser engagement.
At voksne er med til at skabe rum til fordybelse hvor sproget bliver prøvet af.
Her i børnehaven taler vi om det vi foretager os. Det giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog og knytte handling sammen med ord således at det bliver til begrebsforståelse. vi benytter os af daglig højtlæsning, rim og remser, sange, og samtaler om alt mellem himmel og jord krydret med en masse mimik. vi styrker børnenes fortællerevne ved at give dem lov og ro til at sætte ord på deres oplevelser, typisk i forbindelse med spisesituationerne.
Med mellemrum møder vi børn der har forskellige problemer med sproget. I de tilfælde bliver der udarbejdet særlige handleplaner.
Vi laver sprogvurderinger på alle de nye børn, vi vurderer har et behov, inden de er 3 år og 4 mdr.
Krop og bevægelse
Børn tilegner sig evner gennem sansemæssige og kropslige oplevelse. de udforsker, afprøver og gentager motoriske færdigheder. De lærer at forstå kroppen ved at bruge den. De får f.eks. en forståelse af ”over, under, ved siden af, foran og bagved”. Endvidere får barnet en fornemmelse af hvor meget dets krop fylder og deres egen styrke. Forskning viser desuden at der er tæt sammenhæng mellem motoriske færdigheder og udvikling i sproget.
Vi ser en naturlig opgave i at være med til, at styrke børnenes fysiske sundhed i forbindelse med motoriske udfoldelses muligheder. når bevægelser bliver gentaget så ofte at de til sidst bliver automatiserede, bliver der frigivet plads og energi til anden tankevirksomhed, samtidigt med at kroppen kan bevæge sig.
Vi vil gerne at børnene oplever glæden ved at bruge kroppen i bevægelse og at de opdager, at man kan koble f.eks. det talte sprog med kropssproget når man skal i kontakt med andre.
Her i børnehaven tumler børnene ude året rundt. Ind i mellem bygger vi anderledes forhindringsbaner med f.eks. vippe, ”koldbøttemadras” og tunneler. Vi har en udfordrende legeplads der indrettet med mulighed for alle former for kropslige og sansemæssige oplevelser. der er plads til løb, balancegang, hop fra stub til stub, gå på skrænter, hoppe i vandpytter osv., dog mest om sommeren. Alt sammen aktiviteter der ændrer sig i takt med årstiden og barnets alder.
Vi har en zumba instruktør der kommer en gang ugentligt og underviser os i zumbaens rytmer og dans, hvor børnenes koordinations evne og rytme bliver udfordret. Desuden holder vi løbende musikalsk legestue i skolens gymnastiksal.
Det er personalets opgave at få øje på de børn der har behov for en hjælpende hånd f.eks. når balancebommen skal forceres eller når koldbøtten skal hele vejen rundt. Det er også vores opgave at opmuntre barnet til at overvinde eller finde taktik til at bevægelser bliver en positiv oplevelse.
Natur og naturfænomener
I erkendelse af at vi mennesker i større eller mindre grad har behov for naturen vil vi gerne at børnene oplever glæde ved at leve i og med naturen. Forskning viser at børn der færdes i naturen får styrket de motoriske færdigheder samtidigt med, at sanserne bliver stimuleret. Færre konflikter og sygedage, mindre stress og bedre koncentration er også blandt gevinsterne.
Vi tror på, at hvis børn får gode naturoplevelser vil de vokse med bevidstheden om at naturen er noget vi skal værne om og, at naturen kan være et sted hvor man kan finde ro.
Vi vil gerne give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med mange og forskelligartede former for natur og naturfænomener. Vi færdes ude i al slags vejr og på alle årstider. Vi tager på ture i omegnen til skov, strand, søer, gårdbesøg og lignende. På den måde får børnene desuden kendskab til deres nærmiljø.
Vi er heldige at vores børnehave har en stor naturlignende have hvor man kan klatre i træer, studere insekter og småfugle eller gemme sig i en hule. vi bruger naturens elementer – ild, vand, luft og jord – til vore aktiviteter. Vi laver bl.a. bål, leger med vand og vandbane, laver ’posedrager’ og dyrker grøntsager og blomster. Naturfænomener er desuden fulde af mystik og kilde til forundring og nysgerrighed som f.eks. ”hvad laver regnormen nede i jorden” og ”hvor blæser vinden hen”. Naturen er fuld af mystik og kilde til forundring.
Naturen understøtter børnehavens traditioner, alt afhængig af årstiden. Det betyder bl.a. at vi bruger natur og årstid som tema og laver derfor ofte kreativ efterbearbejdning som f.eks. fuglefoder, redekasser, halskæder, billeder osv..
Vi oplever ind i mellem børn som er angste over for eksempelvis insekter, glatte træstammer eller noget helt tredje. i sådanne tilfælde udviser personalet ekstra opmærksomhed og står til rådighed med støtte bestående af fysisk nærvær, opmuntring og forklaringer.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi vil gerne at vores børn får kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. men for at det bliver muligt synes vi det er nødvendigt at vores børn får opbygget et fundament, forankret i den danske kultur og de tilhørende værdinormer. fra dette fundament kan man livet igennem møde andre kulturer uden at tabe sig selv og herved opstår åbenhed, tolerance og respekt for andre menneskers levevis.
Det kræver at børnene lever aktivt med sin egen kultur, men også får lov til at stifte bekendtskab med andre kulturer. det forudsætter at vi voksne introducerer børnene til forskellige former for kultur, at vi udviser engagement, åbenhed og tolerance.
Kultur og værdinormer er bl.a. blevet til traditioner, overleveret gennem generationer. og netop traditioner er en god indfaldsvinkel til kultur, udtryksformer og værdier.
Her i børnehaven bruger vi årets traditioner særdeles aktivt såsom: årets store fernisering af børnenes kunstneriske kreationer over et tema eks. læren om ulv, mariehøns, sommerfugle osv., påskesjov, høstfest, luciaoptog, julerier og fastelavn. Traditionerne er altid knyttet sammen med en kreativ og sanselig udtryksform. udtryksformer kan også være musik, teater, cirkus, museum, billedkunst og det skrevne/fortællende univers, hvilket vi også arbejder målrettet med.
Dokumentation
Det er et krav at børnehavens personale dokumenterer det arbejde vi gør. her i børnehaven har vi besluttet at vi vil beholde det faste nyhedsbrev, den daglige snak med forældrene og forældresamtalerne. Vi supplerer med billeder af børnene og deres aktiviteter som bliver lagt ud på Friluftsbørnehavens facebook side.
Derudover vil vi ind i mellem lave små udstillinger understøttet med tekst af det der optager os.
Evaluering
Vi vil evaluere vores praksis løbende på personalemøder.
Hele den pædagogiske læreplan evalueres på personalemøde én gang årligt til godkendelse af børnehavens bestyrelse.